
- Inspiration & Uddannelse
- Kaffeinspiration
Hvad passer till hvad?
Hvilken kaffe passer bedst til den menu, du serverer, eller hvad du spiser i løbet af dagen? Skab en større smagsoplevelse med den rigtige kaffe før eller efter et måltid.
Kaffe er en af vores mest smagsrige drikke med over 800 smagsstoffer – ca. dobbelt så mange som i vin. De mange smage gør kaffen til et fantastisk supplement både til måltider og til desserter. Ved en god kombination beholder både kaffen og maden sin karakter, men i bedste fald blander smagene sig med hinanden, og helt nye smagsoplevelser opnås.
ZOÉGAS' karakterer fremhæver smage fra madretter og desserter med forskellige resultater, og vi hjælper dig gerne med at finde den perfekte balance og skabe en helhedsoplevelse. Uanset om du har en café, et steakhouse eller en eksklusiv fiskerestaurant, kan ZOÉGAS' sælgere hjælpe dig med at vælge en kaffe, som passer netop til din menu, og som indebærer nye smagsoplevelser for dine gæster.
For at skabe uimodståelig kombinationer med kaffe og mad er det godt at kende de grundlæggende faktorer, som påvirker smagsoplevelsen. Kaffebønnernes oprindelse, blandingen fra forskellige plantager samt ristningen er afgørende for kaffens toneangivende karakter. Ved prøvesmagning af kaffe går man først og fremmest ud fra fire beskrivelser:
Aroma har stor påvirkning på vores samlede smagsoplevelse, da hjernen kobler indtrykkene fra lugt- og smagssansen sammen. Aromaerne i kaffe kan tilføre en ekstra dimension af f.eks. vanilje, ribs, frugtsmag, æble og kanel.
Syrlighed findes i kaffen fra høje plantager. Syrlighed føles på tungens sider og undertiden bag ved ganen og giver en levende og dominerende følelse.
Fyldighed er mundfølelsen og tykkelsen, der bliver hængende på tungen. Kaffe efterlader en tekstur, som kan være skarp eller tung, og som sidder tilbage i munden, langt efter at kaffen er drukket.
Smag er den sammenlagte oplevelse af aroma, syrlighed og fyldighed.
Selv om kaffens smagsomfang er komplekst, kan man generalisere ud fra ristningsgrad. Lettere ristninger smager bedre til friske og lettere måltider, mens mørkere ristninger ofte passer bedst efter kraftige kødretter, nødder og mørk chokolade.
Ved at gå ud fra vores fire grundsmage kan man lettere vejledes, når kaffens komplekse karakter skal balanceres. Madens toneangivende smag påvirker, hvilken kaffekarakter der smager bedst.
Sødme findes først og fremmest i frugt, chokolade og karamel. Sødme forhøjer smagen og kan kombineres med en mere neutral kaffe for at fremhæve frugtsmagen.
Saltholdighed er almindelig i madretter og er ligesom sødme let at genkende. Saltholdigheden fjerner frugtsyrer og garvesyrer og kræver en mørkristet og fyldig kaffe.
Bitter smag findes i mørk chokolade og oliven. Bitterhed kan opfattes som skarp og balanceres generelt af en mild kaffe.
Syre findes i eksotisk frugt, citrus, lime og creme fraiche. Syre tilfører friskhed og harmonerer gerne med syrlig kaffe